bilvask i vaskehalFlyt bilvasken fra kantstenen til vaskehallen. Det vil være et vaskeægte nytårsforsæt og samtidig en ren julegave til miljøet, lyder opfordringen fra kampagnen vaskbilmedomtanke.nu.

– Alt for mange vasker stadig bilen i indkørslen og ved fortovskanten, så det snavsede vand ender urenset i naturen. Vi ønsker at få endnu flere bilejere til at vaske bilen under miljømæssigt kontrollerede forhold i en vaskehal. En oplagt julegave til miljøet og samtidig et vaskeægte nytårsforsæt kunne være at flytte bilvasken fra indkørslen eller kantstenen til vaskehallen, lyder opfordringen fra Helge Busk fra vaskbilmedomtanke.nu.