Brug vaskehal til bilvask
Spildevandet fra bilvask indeholder olie, tungmetaller og andre stoffer, der ikke hører hjemme i hverken jorden eller vandområder
Kør bilen i vaskehallen – for miljøets skyld
Spildevand fra bilvask indeholder olie, tungmetaller og andre stoffer, der ikke hører hjemme i hverken jorden eller vandområder.
Bilen bliver ren, når du vasker den i indkørslen eller ved kantstenen. Men det snavsede spildevand fra bilvasken ender i miljøet, når det løber direkte ned i jorden eller ud i kloakken.
Cirka 6 millioner gange om året vasker danskerne bilen hjemme
Det er bedst for miljøet at tage bilen med i en rigtig bilvask, fordi:
- Vaskehallens spildevand løber gennem et sandfang samt en olieudskiller eller et biologisk renseanlæg. Her opfanges snavs fra bilen, inden overskydende vand udledes til det kommunale renseanlæg.
- Der benyttes svanemærkede og/eller andre miljørigtige vaskemidler i vaskehallerne i Danmark.
- Vandforbruget i de mest effektive vaskehaller er mindre end 20 liter rent vand pr. vask. Ved manuel vask bruges cirka 100 liter vand. Det er spild af godt drikkevand.
(Kilde: Drivkraft Danmark)
Hjemmevask af bilen er en mavepuster til miljøet
Epinionsundersøgelse viser, at der i høj grad er et ønske om oplysning om de miljøskadelige virkninger ved hjemmevask af bilen, som alt for mange ikke kender.
Mikroplast fra bilvask opfanges i vaskehallen
Analyse dokumenterer rester af mikroplast i vaskevand fra bilvaskehal, og at mikroplast opfanges i vaskehallens sandfang. Vaskevand fra bilvask indeholder sæbe, bremsestøv…
Kloakseparering sender børste og vandslange på pension
Regnvand og andet overfladevand udledes urenset til vandløbene via regnvandskloakken. Det snavsede vand fra hjemmevask af bilen ender i regnvandskloakken og ledes dermed også urenset til vandmiljøet.
Bilvask i vaskehallen giver ikke blot en ren bil, men også ren samvittighed.